Om Cochrane og Meta-analyser

Kommentarer til Cochranes Meta-analyser om husstøvmider.

The Cochrane Institute v. Peter C Gøtzsche og Helle Krogh Johansen udgav i 2008 et meget omtalt review: House dust mite control measures for asthma.

Konklusionen heri lyder: Kemiske og fysiske metoder, der sigter mod at reducere udsættelse for husstøvmiderallergener, kan ikke anbefales. Det er tvivlsomt, om yderligere undersøgelser, der ligner dem i vores gennemgang, er umagen værd. Hvis andre typer undersøgelser overvejes, skal de være metodisk stringente og anvende andre metoder end dem, der hidtil er brugt, med omhyggelig overvågning af mideeksponering og relevante kliniske resultater. Mens det anbefales at reducere eksponeringen for husstøvmider i retningslinjerne, fandt vi ikke en effekt af kontrolforanstaltninger for at reducere eksponeringen for mider eller deres produkter. .

Reaktion fra Dr H Morrow Brown MD :

Statistisk signifikante data, evidensbaseret medicin, og
'meta-analyser' af publicerede forskningsartikler' er med rette
den nuværende guld-norm inden for konventionel medicin-
forskning.
Men allergiske sygdomme er så uendelige variable og
individualiseret, at de ofte ikke passer ind i nogen stiv
klassificering.

For eksempel er "Meta-analyse" et statistisk "koncentrat" af
alle offentliggjorte papirer eller kliniske forsøg på et specifikt
emne.

Først skal alle papirer der skal indgå, vælges ud fra meget
stive kriterier, som altid udelukker alle forsøg, som ikke er
dobbelt-blinde og placebokontrollerede.

Denne udvælgelsesproces kan påvirke resultatet alvorligt, og nå frem til en helt forkert konklusion.
Et godt eksempel er den meget berømte Metaanalyse som blev udgivet af The Danish Cochrane Institute, som ikke fandt tegn på udbytte fra nogen metode til at kontrollere støvmider.

Metaanalysen har været offentliggjort i alle væsentlige medicinske tidsskrifter verden over, og konklusionerne har ligeledes været bragt i dagspressen verden over på trods af det faktum, at denne konklusion er indlysende nonsens, udtaler bl. a. de danske læger Susanne Halken og Arne Høst sammen med en af verdens førende kapaciteter inden for netop dette område

De nuværende metoder der anvendes i kliniske forsøg er dårligt egnede til at undersøge allergiske sygdomme, hvor hver patient er en individuel person med særlige, personlige problemer.

For eksempel, kan en behandling af en patient, eller en behandling af dennes omgivelser eller miljø med et middel til at dræbe husstøvmider, vurderes effektivt.

Det gøres i klinisk praksis ved at sammenligne deres sygdomstilstand, før og efter interventionen ved hjælp af alle tilgængelige objektive metoder såsom peak flow ved astma, specifik måling af mængden af husstøvmideallergener i husstøv og subjektive symptomdagbøger.

Kort sagt vil de resultater der fremkommer ved hjælp af patienten som hans eller hendes egenkontrol, hurtigt indikere om en behandling er effektiv eller ej.

Desværre er denne hævdvundne behandlingsmetodemetode til vurdering af en terapi blevet generel uacceptabel, og på nuværende tidspunkt (2010) er kliniske forsøg blevet plaget af mistillid og ofte kvalt i bureaukrati.

Reference:

Dr H Morrow Brown MD, FRCP (Edin) FAAAAI (USA), General Medical Council Registered Specialist for Allergy and Respiratory Medicine