Husstøvmider i Københavnske boliger

Husstøvmideallergi er en af de hyppigste årsager til kroniske allergisymptomer.
Formålene med undersøgelsen har været at belyse forekomsten af forskellige mideallergener, at vurdere forskellige miljøfaktorers betyd-ning og at undersøge sammenhængen mellem mideallergi og allergenforekomst.

92 personer fra en befolkningsundersøgelse, Østerbroundersøgelsen, fik foretaget spirometri og priktest på huden med bl.a. husstøv-mideallergener, besvarede spørgsmål om boligforhold samt lungesymptomer og fik en støvprøve fra deres madras undersøgt for to typer mideallergen (gruppe 1 og 2).


Resultater:
I alt 59% af madrasserne indeholdt (gruppe 1) mideallergen 2g/g støv. Midearterne D. farinae og D. pteronyssinus syntes langt mere udbredte end D. microceras.

7 personer (8%) reagerede på husstøvmider ved priktesten, 5 havde asthma, heraf to med hudreaktion på mide.
Madrasser med mideallergen over tærskelværdien var ældre (median 7 år, spændvidde 1-22 år) end madrasser, der lå under denne værdi (median 4 år, spændvidde 1-20 år) (p<0,05).

De seks personer, der havde bemærket fugt/mug i soverummet, havde alle højt allergenindhold (p<0,05). For de øvrige miljøparametre var der ingen forskelle mellem de to grupper.

Konklusion:

Flertallet i stikprøven havde madrasser med mideallergen over den
foreslåede tærskelværdi. Oplysninger om observeret fugt og madrassens
alder kunne kun delvis forudsige forekomsten.
Det er derfor nødvendigt at undersøge støvprøver ved påvist husstøv-
mideallergi. Analyse af gruppe 1-allergen synes tilstrækkelig

Husstøvmideallergi er en af de hyppigste årsager til kroniske allergi-
symptomer hos børn og voksne.

I Danmark har min. 14% af den voksne befolkning en positiv priktest
med mideallergen (1) som udtryk for, at de er sensibiliseret over for husstøvmider.

Ikke alle har klinisk sygdom, men 5% af befolkningen har asthma (2), og hvis blot 14% af disse tilfælde skyldes husstøvmideallergi – og det er formentlig minimum – vil det svare til 35.000 personer.

Dette store antal har i de senere år givet anledning til adskillige diskussioner af det offentliges økonomiske støtte til boligændringer med henblik på nedsættelse af allergenbelastningen hos mideallergikere.

Hjemmets fugtforhold spiller en rolle for mideforekomsten (3), men kun i ekstreme tilfælde kan man ud fra en beskrivelse eller besigtigelse af en given bolig afgøre, om der er midevækst af betydning (4).

Rådgivning forudsætter en viden om risikoniveauer, så de nødvendige tiltag kan afpasses efter problemets størrelse. I grelle tilfælde kan boligskift eller kostbare installationer af mekaniske ventilationsanlæg komme på tale, mens man i andre tilfælde formentlig kan klare sig med mindre.

Risikoniveauer for husstøvmideallergener, dækkende danske forhold, findes imidlertid ikke.
Korsgaard (5) fandt, at koncentrationer på 100 mider/g støv eller derover betød signifikant midevækst og sensibiliseringsrisiko.

Amerikanske undersøgelser peger på en grænseværdi på 2 mg/g støv for det vigtige allergen Der p 1, når det gælder sensibilisering (6). Der p 1 stammer fra midearten Dermatophagoides pteronyssinus.
I dansk støv er der imidlertid også to andre nærtbeslægtede husstøvmider, D. farinae og D. microceras.
Gruppe 1-allergener fra disse mider er tarmenzymer med samme molekylvægt og næsten identisk molekylstruktur og ud fra en klinisk synsvinkel vil summen af de tre arters gruppe 1-allergener være en mere relevant parameter.

Mange patienter er imidlertid sensibiliseret også for andre allergener fra de samme mider, hyppigst fra gruppe 2, men også her mangler en kortlægning af forekomst og betydning. Den biologiske funktion af gruppe 2-allergenerne er ukendt, men som gruppe 1-allergenerne kan de påvises i midernes fækaliepartikler.
Der er tale om to forskellige grupper af proteiner med forskellige allergene egenskaber.

Klima, boligmasse, byggeskik, boligvaner og -indretning er forskelligt fra land til land.
Lokale undersøgelser er derfor nødvendige for at bestemme forekomsten af mideallergener og de tiltag, der er nødvendige, ikke bare hos personer med mideallergi, men også som led i den primære profylakse i risikogrupper med anden allergi eller atopisk disposition og i befolkningen som helhed.

Formålene med den foreliggende undersøgelse har været vha. en tilfældigt udvalgt københavnsk befolkningsgruppe
1) at belyse forekomsten af forskellige mideallergener,
2) at vurdere forskellige miljøfaktorers betydning for denne allergenforekomst og
3) at undersøge sammenhængen mellem mideallergi og allergenforekomst.

Materiale og metoder:

I den københavnske befolkningsundersøgelse, Østerbroundersøgelsen, blev en stikprøve blandt den voksne befolkning inviteret til helbredsundersøgelser (7).

I forbindelse med studiet fik 200 deltagere i den runde af Østerbroundersøgelsen, som fandt sted 1991-1994, konsekutivt tilbudt allergidiagnostik og støvanalyse fra hjemmet – ud over den lungefunktionsmåling og det sundhedsinterview der i forvejen var inkluderet i undersøgelsen.

Da husstøvmideallergi sjældnere debuterer blandt ældre indgik kun personer mellem 18 og 50 år.
I Østerbroundersøgelsen er visse aldersgrupper bevidst »overrepræsenteret«, derfor er der i invitationsfasen til studiet justeret, så deltagerne aldersmæssigt svarer til aldersprofilen i området.

I alt 98 fik foretaget hudprikprøver, og af disse var der 92 (46 kvinder og 46 mænd) som indsendte eller fik opsamlet støvprøver. Data fra denne gruppe blev analyseret.

Allergidiagnostik:
Alle deltagere fik foretaget priktest på huden med de ti i Danmark vigtigste inhalationsallergener (Soluprick SQ, ALK-Abello, Hørsholm): birk, græs, gråbynke, hest, hund, kat, D. pteronyssinus, D. farinae og skimmelsvampene Alternaria og Cladosporium i styrken 10 HEP (histamine equivalent prick) samt med en negativ og en positiv kontrol, henholdsvis diluent og histamin 10 mg/ml. Alle test blev udført som dobbeltbestemmelser og kvadler med en gennemsnitlig diameter >3 mm regnedes som positive, hvis der ikke samtidig var tegn på urtikariel dermografisme.

Lungefunktionsmålinger:
I forbindelse med deltagelsen i Østerbroundersøgelsen blev der hos alle foretaget spirometri med måling af forceret eksspiratorisk volumen i det første sekund (FEV1) og forceret vitalkapacitet (FVC).
Herudfra blev der beregnet værdier i procent af det forventede ud fra højde, køn og alder: FEV1% og FVC% (8) og ratio FEV1/FVC.

Støvprøver:
Hos hver deltager blev madrasoverfladen støvsuget (2 min/m2). Der benyttedes et specielt mundstykke (ALK-Abello, Hørsholm), hvor støvet opsamledes på en filterpapirskive i en plastskål. Plastskål med støvprøve opbevaredes ved -18ºC indtil allergenanalysen.
Deltagerne blev randomiseret til enten selv at skulle foretage støvopsamlingen med deres sædvanlige husholdningsstøvsuger eller til at få besøg af en person, som benyttede samme husholdningsstøvsuger (S-254i, Miele, Gütersloh, Tyskland) og samme teknik ved alle opsamlinger.

Allergenanalyser:
De opsamlede støvprøver blev vejet og i et vandigt ekstrakt bestemtes koncentrationen af gruppe 1-allergener fra D. pteronyssinus, D. farinae og D. microceras immunkemisk vha. en kommercielt tilgængelig ELISA-metode (ALK-Abello, Hørsholm) (9).
Analyseresultater under detektionsgrænsen, 2 ng/ml, defineredes som 10 ng allergen/g støv.

Gruppe 2-allergen fra Dermatophagoides (Der 2) blev målt i samme ekstrakt med en teknik, hvor allergenet i støvprøven fastholdtes af monoklonalt antistof (venligst stillet til rådighed af dr. R. Aalberse, Holland) rettet mod en epitop på gruppe 2-allergen, som var fælles for de tre midearter.

Efter inkubation med serum fra en patient med kendt høj koncentration af IgE mod Der 2 og efterfølgende med radioaktivt mærket anti-IgE, kunne den bundne radioaktivitet måles og omregnes til en allergenkoncentration. Værdier under detektionsgrænsen, 7 ng/ml, blev defineret som 35 ng Der 2/g støv.

Boligparametre:
For alle deltagere indsamledes spørgeskemaoplysninger om bolig, ventilation, seng og fugtforhold.

Resultater:
Deltagernes demografiske data og forhold omkring bolig- og sengemiljø fremgår af Tabel 1 og 2.

Husstøvmideallergener:
Koncentrationen (median og spændvidde) i madrasstøvet af hvert af allergenerne Der p 1, Der f 1 og Der m 1 samt af summen af disse gruppe 1-allergener var henholdsvis 0,27 mg/g (<0,01-1.114), 0,84 mg/g (<0,01-984), 0,03 (<01-37) og 4,2 mg/g (<0,03-1.117).

Der 2 forekom i højere koncentration end Der 1, 21,4 mg/g (<0,035-4.157), men der var en god korrelation mellem disse allergener (rho 0,86; p<0,01)
Benyttedes Allergenkoncentrationerne fra de tre midearter korrelerede dårligere indbyrdes for summen af gruppe 1-allergenerne en grænse på 2 mg/g støv, som i flere studier synes at adskille et miljø, der kan sensibilisere, fra et der ikke kan (6), udgjorde mideallergenforekomsten en risiko i 59% af de undersøgte boliger.
Kun 27% havde Der p 1 >2 mg, mens 40% havde Der f 1 over denne grænse.

Allergi og astma:
To af de fem personer, der oplyste at have asthma, havde reaktion på mide ved priktest, mens en sådan reaktion kun sås hos fem af de 87 uden asthma (p<0,05). Personer med og uden priktestreaktion adskilte sig ikke fra hinanden mht. køn, boligparametre, allergenkoncentrationer eller lungefunktion.
For de øvrige allergener er den del af gruppen, som havde en positiv reaktion angivet i parentes: birk (12%), græs (14%), bynke (9%), hest (1%), hund (4%), kat (7%), Alternaria (0%) og Cladosporium (1%).

Miljøforhold:
Der blev fundet en signifikant positiv korrelation (p<0,01) mellem madrasalder og koncentrationer af såvel Der 1 (rho 0,49) (Fig. 3), som Der 2 (rho 0,44), Der p 1 (rho 0,39), Der m 1 (rho 0,41) og Der f 1 (rho 0,39), mens rullemadrassens alder kun udviste svag sammenhæng med Der 1 (rho 0,27; p<0,05).

Der var mere mideallergen, når der sov flere personer i samme rum (for Der 1: rho 0,24; p<0,05 og for Der 2: rho 0,38; p<0,01), men ingen signifikante korrelationer mellem allergenkoncentrationer og andre miljøparametre, ej heller soverumsareal per person.
Tilsvarende var der ingen signifikante korrelationer mellem miljø- og lungefunktionsparametre.

Madrasser med Der 1 allergen >2 mg/g var ældre (median syv år, spændvidde 1-22 ) end madrasser med lavere allergenkoncentration (median 4 år, spændvidde 1-20) (p<0,001). Seks deltagere rapporterede om fugt/mug i soverummet, og alle disse lå i gruppen med meget allergen (p<0,05).
For de øvrige miljøparametre var der ingen signifikante forskelle mellem de to grupper.

 

Tabel 1: Sammenhæng mellem madrassens alder og koncentrationen af
husstøvmideallergen af typen Der 1 (rho 0,46; p<0,01).












 

 

                                                                                                                Tabel 2. Demografiske data for deltagerne (n=92) og                                                                                                                      data vedr. deres boligforhold og boligvaner.

 




                                                                                                               

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Referencer:

 

- Ugeskr Læger 1999; 161: 419-23. Holger Mosbech, cand.scient. Chris Veggerby, Morten Steensen, civ.ing., lic.med. Lars Kærgård Poulsen, Claus R. Johnsen,
John H. Heinig & Peter Lange.

 

-Nielsen NH, Svendsen UG, Madsen F, Dirksen A. Allergen skin test reactivity in an unselected Danish population. The Glostrup Allergy Study, Denmark. Allergy 1994; 49: 86-91.

 

- Keiding L, Astma, allergi og anden overfølsomhed i Danmark – og udviklingen 1987-1984. København: DIKE, Dansk Institut for Klinisk Epidemiologi, 1997.

 

- Mosbech H. Allergi for husstøvmider. Ugeskr Læger 1999; 161: 414-8..

 

- Dornelas de Andrade A, Birnbaum J, Lanteaume A, Izard JL, Corget P, Artillan MF et al. Housing and house-dust mites. Allergy 1995; 50: 142-6.

 

- Korsgaard J. Husstøvmider (Pyroglyphidae, Acari) i danske boliger. Ugeskr Læger 1979; 141: 888-92.

 

- Platts-Mills TAE, Wayne RT, Aalberse RC, Vervloet D, Chapman MD. Dust mite allergens and asthma: report of a second international workshop. J Allergy Clin Immunol 1992; 89: 1046-60.

 

- Appleyard M, Hansen AT, Schnohr P, Jensen G, Nybo J. The Copenhagen City Hearth Study. A book of tables from the first examination (1976-78) and a 5-year follow up (1981-83). Scand J Soc Med 1989; 170 (suppl 41).

 

- Lange P, Nyboe J, Jensen G, Schnohr P, Appleyard M. Ventilatory function impairment and the risk of cardiovascular death and of fatal or non-fatal myocardial infarction. Eur Respir J 1991; 4: 1080-7.

 

- Lind P. Enzyme-linked immunosorbent assay for determination of major excrement allergens of house dust mite species D. pteronyssinus, D. farinae and D. microceras. Allergy 1986; 41:442-51.

 

- Harving H, Korsgaard J, Dahl R. House-dust mites and associated environmental conditions in Danish homes. Allergy 1993;48: 106-9.

 

- Wickman M, Nordwall SL, Pershagen G, Sundell J, Schwartz B. House dust mite sensitization and residential characteristics in a temperate region. J Allergy Clin Immunol 1991; 88; 89-95.

26056f3.gif
tempsnip.png
mattress.jpg