Efter fødslen reagerer næsten alle nyfødtes immunforsvar på specifikke miljøfaktorer, da det er overført fra mor til barn under graviditeten.
Det er en slags "moder-skole" med uddannelse af hendes "verden" og betyder, at barnets immunsystem kan være umodent, men ikke uerfarent.

I denne artikel er det det genetisk sårbare foster der løbende udsættes for moderens
støvmideallergener Der p1, der er i fokus.
Udviklingen af tidlig astma som et resultat, er en alvorlig bekymring.

Tidligt i livet under sin udvikling sluger foster fostervand og lærer derved at teste
og absorbere elementer fra moderens kost og luften det ånder.

Men ikke alt hvad fosteret modtager betyder noget. 
For eksempel udsættes det for nikotin fra tobaksrøg, eller for dem der er genetisk
disponeret for allergi, kan moderens kontakt til proteiner såsom fra birketræspollen,
græs, mælkeprotein fra ko eller fåremælk føre til problemer.

Udsættelse for disse og andre mere potentielle allergener kan lede fosteret ind på
en vej der leder i retning af allergi, der trickes ved at nogle gener tænder, for så at
slukke igen. Det kan give et reaktionsmønster der varer hele livet.

Især nikotin fra tobak er ekstremt skadeligt, da det kan forstærke immunreaktioner
i fosterets miljø.

Det sårbare foster

Gener og miljø bereder to separate veje til immuntolerance eller en "early warning "
reaktion.
I det meget tidlige fosterliv oplyser forskerne, at både gener og omgivelserne kan
påvirke samtidigt, og dermed sætte reaktionsmønstre for det fremtidige liv.
Efter fødslen fortsætter immunafprøvningen af miljøet og vil accelerere.

Husstøvmider

Læger der undersøgte gravide kvinder der var konstant udsat for støvmideallergener under graviditeten, rapporterede om tilstedeværelsen af store mideallergener (Der p1) i fostervandet ved 16. til 17. svangerskabsuge.
Kvinderne havde alle gennemgået fostervandsprøve og valgte alle at fuldføre deres graviditet.

I 22. uge viste fostrene immunreaktion over for Der p1.

Undersøgelsen fortsatte i resten af graviditeterne, og lægerne bemærkede at i nogle tilfælde blev der fundet højere Der p1  niveauer i blod og urin hos de nyfødte end hos moderen.

De blev overrasket over at konstatere at i ét tilfælde var Der p1 signifikant (110%) højere i nyfødte end i moderens blod, mens Der p1 i fostervandet ved 16. uges svangerskab knapt var påviselig.

Dette fund førte forskerholdet til spekulere på om fostereksponering over for Der p1 kan være akkumulerende?

Det er interessant at bemærke at ved afslutningen af graviditeten sluger barnet 700 ml fostervand per dag, og er i stand til at absorbere 10% af de makromolekyler der findes i fostervandet.

Der p1 er et aktiv fordøjelsesenzym og kan anses lille nok til at krydse placenta i fostervandet.
Enzymet er kendt for at 'kløve' vigtige elementer der binder cellerne sammen og kan forårsage celledød og et brud på lungernes forsvar.

Hvilken indflydelse Der p1 har på udviklingen af (genetisk udsatte) fostre har endnu ikke fuldt beskrevet, men måske kan  Adam33-genet, det såkaldte "Astma-gen", give et fingerpeg.

                                                                                                Adam33 - Astma-genet
 
                                                                                                Klynger af gener er forbundet med allergi og lungesygdom, men                                                                                                  et af​ de mest undersøgte og interessante er Adam33.

                                                                                                Dette gen (opdaget i 2002), der normalt sidder stille som en                                                                                                        bindevævskomponent der er fastgjort til celler, såsom i den                                                                                                          glatte muskulatur, er placeret lige under lungecellerne.

                                                                                                Men hvis det beskadiges og "spaltes" kan det blive til et aktivt                                                                                                      enzym og skabe et tunnelsystem med mikro-blodkar og                                                                                                                fortykkelse af den glatte muskulatur.

                                                                                                Årsagen til forøgelsen af blodkarrene er at bidrage til at skabe et                                                                                                  stærkere immunforsvar, der vil komme i aktion ved invasion af                                                                                                    patogener (Man omtaler organismer eller substanser som                                                                                                            patogene, hvis de fremkalder sygdom, det være sig virus,                                                                                                            bakterier eller genkendte allergener.
                                                                                                Der p1 fra støvmider er i denne gruppering.

                                                                                                Forskere har mistanke til Adam33 kan være "spaltet" før eller                                                                                                      kort tid efter fødslen og dermed skabe et beskyttende                                                                                                                  immunforsvar designet primet til at reagere på miljømæssige                                                                                                      udfordringer senere og hele livet.

I dette scenarie står Adam33 ikke alene. Der er andre kandidatgener såsom Matrix metalloproteinase 12.

Adam33 er en livslang beboer i lungevæv.
Gentagne manipulationer af "Astma-genet" i sit mikromiljø kan resultere i en ændret barriere og defekt lungevæv, (kendt som "remodelling") et syndrom med mange luftvejssygdomme hos såvel unge som gamle.

Forskningsresultater 

Læger har vist at tab af lungekapacitet kan detekteres så tidligt som 4 uger efter fødslen.
Men for nylig viste en klinisk undersøgelse, at børn med høj risiko for astma kan beskyttes mod sygdommen gennem miljø-og kostoptimering.
Børnene blev fulgt fra barndom frem til atten år.

Rapporten om undersøgelsen slår fast at "tidlig indgriben inden for de første par måneder efter fødslen vil sandsynligvis være afgørende for at forhindre den "remodelling" af ​luftvejene, som er kendetegnende for astma."

Referencer:
Detection of house dust mite allergen in amniotic fluid and umbilical-cord blood. Holloway JA; Warner JO; Vance JO; Gillian HS; Diaper Norma D; Warner JA Jones CA. Lancet 12/02/2000 Vol. 356 (9245) p 1900

‘Developmental origins of asthma and related allergic disorders”. In: Developmental origins of health and disease. Warner JO, Editors, Gluckman P, Hanson M., Cambridge University Press 2006; p 349-369,

‘Using genetics to predict the natural history of asthma? Mechanisms of allergic disease.’, Holloway JW, Arshad SH, Holgate ST, J Allergy Clin Immunol 2010; 126:200-2009

‘A brief History of Asthma and Its Mechanisms to Modern Concepts of Disease Pathogenesis.’, Stephen T Holgate, Allergy Asthma Immunol Res.; 2010 July;2(3):165-171

‘Lifestyle regime could prevent asthma’, Dr Martha Scott, Research Fellow, University of Southampton, Press release, 6 June 2010, EAACI, 2010, Press Center, Elaine Snell
Snell Communications Ltd, Science, Medicine and Health