Sengetøj med dun og fjer blev tidligere anset som en potentiel kilde til allergiske reaktioner, og derved en betydelig risikofaktor for allergiske sygdomme.

Der blev udarbejdet forslag til brug for allergisk betingede patienter and man skulle vælge "renere", syntetisk fyld (som f. eks. polyester, eller skumfyldte puder og dyner).

Ny viden udfordrer imidlertid dette synspunkt, og der er nu fundet statistisk samhørighed mellem brug af syntetisk fyld og høj forekomst at børn med pibende vejrtrækning (hvæsere).
 

Nyere undersøgelser har fundet følgende.
 

• En tværgående undersøgelse af en fødselsårgang fandt at dyner med
  fjer kunne kædes sammen med en reduceret midepåvirkning og et
  educeret antal anfald af pibende vejrtrækning over et år.
   

• Børn der brugte fjerdyner var mindre tilbøjelige til at blive øverfølsomme
  over for husstøvmider og havde mindre tilbøjelighed til at få alvorlige
  astmasymptomer.
   

• Reduktionen i symptomgraden var specielt mærkbar ved børn med
  husstøvmideallergi.
   

• Sengetøj med syntetisk fyld blev kraftigt og konsekvent kædet sammen
  med hyppige anfald af pibende vejrtrækning.
   

• Der blev fundet tydelig sammenhæng mellem et stigende omfang af
  sengetøj med syntetisk fyld og hyppige anfald af pibende vejrtrækning.
   

• Hos børn med astma fik børn tidlige astma hvis de brugte sengetøj med
  syntetisk fyld under opvæksten
   

 

• Et Cochran Review af fjer contra syntetisk fyld i sengetøj som astmabehandling fandt i nyere epidemiologiske studier at fjerfyld kan sammenkædes med færre anfald af pibende vejtrtrækning end med syntetisk fyld.

 

• En prospektiv undersøgelse af en årgang vurderede at der ikke var højere risiko for brochial betændelse i de de to første leveår ved brug af dyner med fjerfyld, og at der ikke fandtes en forøgelse af risiko for astmaanfald senere i barndommen.

 

• En tværgående analyse fandt en negativ effekt som hyppige anfald af pibende vejrtrækning og nedsat lungefunktion blandt børn der sov på ryggen og brugte sengetøj med syntetisk fyld, men ikke hos børn der ikke sov på ryggen og brugte sengetøj med syntetisk fyld.

Mulige mekanismer der har betydning for forholdet mellem fjerfyld og pibende vejrtrækning:
 

•  En lavere midekoncentration i forhold til det sovende barns nedre luftveje, da fjer har et væsentlig lavere mideallergen niveau end sengetøj med syntetisk fyld.

 

• Flygtige organiske stoffer eller andre stoffer i sengetøj med fjerfyld kan forøge sensibilisering og de tilhørende symptomer.

 

• Det bakterielle endotoxinniveau er muligvis højere ved fjerfyld, der igen kan resultere i en reduceret allergensensibilisering.
  Dette kan muligvis medføre at patienter i misforståelse foretrækker sengetøj med syntetisk fyld til børn, med medfølgende risiko for senere udbrud af allergisk astma hos barnet.

Referencer:
A. CUSTOVIC, A. WOODCOCK. North-west Lung Centre, Wythenshawe Hospital, Manchester, UK

​

Peter G Gibson, f.campbell, School of Health and Related Research, University of Sheffield, Sheffield, UK