Ordforklaring:
Atopisk: Arvelig tilbøjelighed til at udvikle visse former for allergi.
Atopi: En fælles betegnelse for allergi, høfeber, astma og eksem
Neurodermatitis: Atopisk dermatitis

​

Den "allergiske march" definerer situationen, hvor børn med en allergisk disposition "vokser ud" af én allergisk sygdom, når de bliver ældre, men senere begynder at lide af den næste form for allergi.
Neurodermatitis efterfølges af astma og senere af høfeber.

 

Hvornår taler vi om en allergisk march?

​

I de fleste tilfælde starter allergiske sygdomme så tidligt som i babystadie og barndom og følger et karakteristisk mønster.
Neurodermatitis (eller atopisk dermatitis) efterfølges af bronkialastma og senere af høfeber. Sekvensen af ​​disse tre atopiske sygdomme i barndommen kan betegnes som "allergisk march" (eller "atopisk march")

Den definerer situationen, hvor børn med en allergisk disposition "vokser ud" af en allergisk sygdom, når de bliver ældre, men senere begynder at lide af den næste form for allergi.
Alle disse tre betingelser kan eksistere sammen, eller de kan forekomme separat

​

Tidssekvens

I starten, dvs. så tidligt som i barndommen, er
neurodermatitis dominerende i de fleste tilfælde.
Op til en alder af tre år er 10-15% af alle spæd-
børn påvirket af dette. I løbet af måneder og år
genopretter de fleste tilfælde spontant, eller kløe-
eksem forsvinder helt. Imidlertid udvikler ca. halv-
delen af ​​de berørte børn udviklingen af ​​bronkial-
astma, ikke sjældent med symptomer så tidligt
som det andet leveår. I mange tilfælde tilsættes
pollenallergi, når de når skolealderen.

 

Fra mad til inhalationsallergen

Som regel forekommer neurodermatitis hos babyer
i forbindelse med mad. Der skal sondres mellem
sensibilisering og allergi. En baby med en genetisk
disposition kan udvikle antistoffer mod fødevarer i en meget tidlig alder, hovedsagelig mod hønseæg og mælk.
I denne sensibiliseringsfase vil allergisymptomer ikke nødvendigvis forekomme. Sensibilisering over for fødevarer i barndommen kan dog påvirke neurodermatitis og har vist sig at øge risikoen for senere sensibilisering for inhalationsallergener (fx mider og dyrehår) og udviklingen til bronchial astma. Således danner 45% af babyer, der er sensibiliserede for hønseæggehvide, senere også antistoffer mod husstøvmider. 40% af dem lider af astma i en alder af fem år.

 

Risiko og tidlig påvisning

Tendensen til at lide af allergier allerede i barndommen og i den tidlige barndom er direkte relateret til den genetiske disposition -  forekomsten af ​​disse sygdomme blandt forældre og søskende.
Hvis en forælder er ramt af en allergi, er risikoen for, at et barn udvikler en allergi omkring 30%.
Hvis både mor og far har allergiske sygdomme, stiger risikoen til 50-70%.

Spørgsmål om familiehistorie af allergier er i øjeblikket den eneste måde at identificere risikobørn på et tidligt stadium og iværksætte forebyggende foranstaltninger målrettet. Desværre genkendes den atopiske disposition hos mange børn først, før den allergiske march allerede er begyndt: efter eksem først er opstået, eller når sensibilisering er bevist. Dette bevis opnås enten ved hudtest eller ved identifikation af specifikke antistoffer i blodet.

Disse undersøgelser kan udføres meget tidligt i barndommen og den tidlige barndom.
Tidlig opdagelse vanskeliggøres af det faktum, at to tredjedele af alle børn ikke har nogen familiær disposition, men 15% af dem lider alligevel af allergi i den tidlige barndom.

 

Hvordan kan den allergiske march påvirkes?

Der er et par generelt gyldige anbefalinger til reduktion af risikoen for sensibilisering:

• Amning i de første fire til seks måneder, en afbalanceret diæt og rygestop under og efter graviditeten.

• Enkle og overkommelige foranstaltninger til at reducere husstøvmider i soveområder kan også have en gavnlig effekt.

• Hvor babyer har en atopisk disposition, anbefales det at få ekspertrådgivning om diæt.

• Ifølge den nuværende visdom er det ikke længere en topprioritet at fjerne et husdyr fra familier med udsatte børn. Situationen er anderledes, hvis barnet har en allergi over for dyrehår.
   

Allergenreduktion og andre forebyggende foranstaltninger er beregnet til at hjælpe med at undgå sensibilisering hos børn med atopisk disposition.
 

Hvis en sådan sensibilisering allerede er påvist, eller de første symptomer på sygdom er opstået, bør forebyggende og terapeutiske tiltag sigte mod at begrænse mængden af ​​yderligere sensibilisering og forhindre, at der opstår yderligere allergier.

​

Referencer:
Peter Eng MD, specialist i pædiatrisk pneumologi og allergi (Aarau og Lucerne børnehospitaler)

​

​