Allergi har udviklet sig til en epidemi i den udviklede verden, og husstøvmider er overalt anerkendt som en væsentlig årsag til allergi.

Op til hver tredje barn i Europa lider af allergi, og samlet er op til 35% af befolkningen er ramt eller har været ramt
En befolkning født i vesten efter 1980 opfatter allergisk eksem og den ledsagende atopisk tilstand som et stort problem for folkesundheden.

Allergiske sygdomme varierer i forskellige lande og inden for landene kan der være store variere regioner imellem.
Sociale miljøer, klima og livsstil alle kan have en effekt på resultatet af en genetisk disposition for allergi.
De fleste allergiske sygdomme er kroniske og tilbagevendende; 10% af patienterne, diagnosticeret med alvorlige og kroniske symptomer, tegner sig for 60% af det samlede sundhedsbudget.

Det er i offentlighedens interesse at identificere disse mennesker tidligt og kontrollere den potentielle allergisk sygdoms fremmarch.
Fra tidlige undersøgelser af store befolkningsgrupper født i 1950'erne har forskere været i stand til at observere 'den allergiske march' i det vestlige samfund.
De har identificeret en sårbar gruppe mennesker sammen med store miljømæssige risikofaktorer, der påvirker deres helbred negativt.

Forskerne arbejder på den af disse menneskers 'genetiske fingeraftryk' at finde metoder til at mindske risikoen ved allergisk sygdom.
De har klart advaret os om, at der ikke er nogen let vej.
Hjælpen kan komme i form af en veluddannet offentlighed der har valgt en fornuftig og sund kost og livsstil kombineret med at undgå kendte miljømæssige og stressrelaterede risikofaktorer.

Typiske årsager til allergi hos
børn og angrebne organ:

 

 

​

​

​

​

​

Eksem er ofte den første indikator hos patienter, der kan have et problem med allergi og er ofte af lang varighed og vedvarende. Det er forbundet med en nedsat livskvalitet og er også forbundet med astma.
På dette tidspunkt er den grundlæggende genetiske årsag til allergisk eksem stadig ukendt, men de risikofaktorer der fremskynder sygdomsudvikling er velkendte og husstøvmider er blandt disse risikofaktorer.

Husstøvmidens latinske navn er Dermatophagoides pteronyssinus og dens tætte fætter er Dermatophagoides  farinae.

Fælles egenskaber for disse husstøvmider er, at de er ådselædere, bor i mørke, fugtige, varme redesteder såsom i senge og sengetøj, polstrede møbler, tæpper og tøjdyr.
De er knap synlige for det blotte øje, og når de ses under et mikroskop synes de at være næsten gennemsigtige. For en mide afhænger livet af at kunne absorbere fugt fra det omgivende miljø.
Uden tilstrækkelig fugt vil miderne stoppe med at formere sig og til sidst uddø.

Hurtige facts om husstøvmider:
 

De har ingen øjne, drikker aldrig, men består af 75% vand. Dens liv afhænger af at kunne absorbere fugt fra
det omgivende miljø.
Husstøvmider kan ikke ikke ånde via lunger eller gæller, men får ilt tilført gennem sin yderskal. Den spiser
organisk stof, herunder kasserede mugne hudskæl som altid findes på steder som madrasser og puder.
Husstøvmiden er i stand til at spise og finde næring fra egne ekskrementer. En voksen mide kan producere
op til 20 ekskrementer dagligt.
De enzymer der er indeholdt i ekskrementerne, er den væsentligste årsag til allergiske sygdomme p.g.a.
husstøvmider.
Enzymerne der findes i midens ekskrementer spiser den 'lim', der binder sarte lungeceller sammen.

Allergiske sygdomme fra husstøvmider er: astma, høfeber, eksem og øjenbetændelse.
80% af astmatiske børn i Vesteuropa er allergiske over for husstøvmider.
Hver syvende Vesteuropæiske barn har ASTMA!

Referencer:
The UCB institute of allergy. European Allergy White Paper; Allergic disease as a public health problem.Braine-l’ Alleud: UCB Pharmaceutical Sector, 1997.

‘Dust Mite Allergies and Asthma - A worldwide Problem', Platts Mills TAE, de Weck A, UCB Institute of Allergy, Bad Kreuznach September 1987. Reported in The Journal of Allergy and Clinical Immunology, 1989: 83:416-427

‘The Biology of Allergenic Domestic Mites, An Update’, Barbara J. Hart, 1995 Humana Press Inc, Clinical Reviews in Allergy and Immunology 13:115-133.

‘House Dust Mite Der p 1 Downgrades Defenses of the Lung by Inactivating Elastase Inhibitors’, Brown A, et al, Am.J.Respir.Cell Mol. Biol. 2003 vol 29;381-389